Børnehaven

Karise børnehus børnehaveteam består af tre stuer. To mellemgruppe stuermed børn i alderen tre til fem år, Humlebierne og Brumbasserne, samt Solsikkerne med førskolebørn, altså de børn, der starter i skole følgende år. Til hver stue er der tilknyttet faste medarbejdere.

For at skabe trygge rammer i hele barnets hverdag er der i børnehaven et tæt samarbejde på tværs af stuerne. Dette er med til at skabe et trygt og kendt miljø med fokus på relationer, nærvær og anerkendelse samt kendskab til alle medarbejdere, hvor der er fokus på børnenes leg, læring og udvikling. 

 

Dagsrytme børnehave

6:15 - 7:30 Godmorgen. Der serveres morgenmad indtil kl. 7:30. Børnene samles på Brumbassestuen.

7:30 - 11:00 Børnene er på primærstuen. Leg samt mulighed for formidagsmad.  pædagogiske aktiviteter sættes i gang.

11:00 - 12:00 Vi spiser frokost og de børn der skal sove bliver puttet i mens de andre børn bliver gjort klar til at gå på legepladsen.

12:00 - 14:00 Udeaktiviteter på legepladsen/sovebørn.

14:00 - 14:30 Frugt på stuerne (samtale eller historielæsning).

14:30 - 16:30 Leg og pædagogiske aktiviteter.

16:30 – 17:00 Børnenesamles på en af stuerne eller legepladsen. (fredag lukker institutionen kl. 16:00)